Lantmännen er et landbrugskooperativ og Nordeuropas førende indenfor landbrug, maskiner, bioenergi og fødevarer.
Søg uopfordret som produktionsmedarbejder - Hasselager
Vi er brødnørder. Med mange års erfaring i at udvikle og bage brød af høj kvalitet.
Brød der mætter den store sult, og wienerbrød der glæder den lille sult. Brød vi spiser alene, brød vi spiser sammen, på farten eller i ro og mag. Brød der skaber madglæde og får milliarder af maver til at smile. Det er det, det hele handler om.
Produktionsmedarbejder i Hasselager
Vores produktionsmedarbejdere fremstiller flere varianter af pita- og fladbrød til frost i Hasselager.
I bageriet har medarbejderne ansvar for alt lige fra håndtering af råvarer til pasning og overvågning af produktionsmaskinerne. I pakkeriet passer og overvåger medarbejderne de maskiner, der pakker brødet i poser og kasser.
Der er også en del oprydnings- og rengøringsopgaver i både bageri og pakkeri.
Hvis du gerne vil arbejde som produktionsmedarbejder, skal du tale og skrive dansk. Det er en fordel - men ingen betingelse - hvis du:
- har erfaring med produktion i en fødevarevirksomhed
- har hygiejnebevis
- har truckcertifikat
Vi forventer, at du som produktionsmedarbejder har lyst til at udvikle dig personligt via interne og eksterne kurser. Du kan begå dig i teams både fagligt og socialt. Du bidrager positivt til virksomhedens udvikling.
Arbejdstiden varierer afhængigt af afdeling. Nogle steder producerer vi 24 timer i døgnet 7 dage om ugen, så du skal være indstillet på at arbejde på skiftehold.
Du får løn – herunder genetillæg for arbejde weekend, aften og nat - i henhold til Den fødevareindustrielle overenskomst og lokalaftaler for Lantmännen Unibake Danmark A/S.
LI-DNI