Med Lantmännen Unibakes løbende forbedringsprogrammer reducerer vi miljøpåvirkningen fra vores forretning på flere forskellige måder.

 

Energi

Vi har konstant fokus på vores energiforbrug fra genvinding af varme fra vores ovne til installation af LED-belysning på vores bagerier. Energiforbruget overvåges i dag med særlige energiovervågningssystemer på alle vores bagerier.

Spild

I vores arbejde med at reducere spild har vi fokus på både produktionen, på produkterne og på forbrugerne. På vores bagerier i Belgien har vi f.eks. introduceret hyppige analyser for at sikre, at vores mel har de rigtige bageegenskaber.

Det minimerer produktionsspild pga. kvalitetsdefekter. Vores arbejde med at forlænge holdbarheden for vores produkter og udvikle opskrifter, der bruger gammelt brød, skal reducere madspild i butikkerne og hos forbrugerne. Vi udvikler også materiale og magasiner til vores professionelle kunder, som kan inspirere dem til at arbejde mere bæredygtigt med bl.a. spild i deres køkkener.

Indkøb

Gennemsigtighed starter med sporbarhed for vores råmaterialer. Her er det vores mål at sikre, at vi indkøber vores ingredienser fra en bæredygtig kilde. Det omfatter alt fra den bæredygtigt udvundet palmeolie i vores margarine- og smørblandinger til pekannødderne på vores kager og wienerbrød.