Lantmännen er et landbrugskooperativ og Nordeuropas førende indenfor landbrug, maskiner, bioenergi og fødevarer.
Frederikke Kjær, Produktchef, hvede- og rugbrød
”Jeg driver store projekter fra idé til lancering – og motiveres af at se dem lykkes i virkeligheden. Samtidig er det samarbejdet på tværs, der virkelig gør mit arbejde meningsfuldt.”
Jeg arbejder som produktchef i hvede- og rugbrødskategorien, hvor jeg driver store kommercielle projekter fra strategi og konceptudvikling til lancering af nye produkter. Min hverdag består af alt fra planlægning og koordinering til dataanalyse, smagssessioner og præsentationer. Jeg fungerer ofte som bindeled mellem mange forskellige funktioner – et samarbejde, jeg virkelig trives i.
Jeg er uddannet cand.merc., og da jeg startede, var fødevareproduktion et område, jeg ikke kendte så meget til. Det har gjort min udvikling endnu mere spændende, fordi jeg hver dag omsætter min forretningsforståelse til noget meget konkret – produkter, man kan se og opleve ude i virkeligheden.
Mit arbejde giver mest mening for mig, når de projekter, jeg arbejder med, har et stort forretningspotentiale. Så får jeg automatisk lyst til at lægge al min energi i dem. Samtidig betyder mine kollegaer enormt meget for min arbejdsglæde.
Jeg oplever kulturen som tryg og lyttende, med plads til forskelligheder og mulighed for selv at tage ansvar. Vi er en del af en stor koncern, men stadig tæt på hinanden lokalt – og der er altid tempo og nye opgaver, der gør hverdagen spændende.
Siden jeg startede i mit første fuldtidsjob, har jeg lært ekstremt meget – både om brød, produktion og marked, men også om projektledelse, præsentation og brug af data og AI i arbejdet. Læringskurven er stejl, men det er netop det, der gør det sjovt.
Hvis du overvejer at søge job hos os, vil jeg sige: Søg! Her bliver du en del af en stor organisation uden at forsvinde i mængden – og du kan se resultaterne af dit arbejde ude på hylden.
Mit yndlingsbrød?
En Hatting surdejsbolle med smør og ost. Det er mit hjertebarn – og så smager den bare bedst.