Jacob Vistisen, CI Specialist

”Jeg arbejder med at omsætte data til konkrete forbedringer i hverdagen – og det motiverer mig, når jeg kan mærke, at det gør en reel forskel for mine kollegaer i bagerierne.”  

Jeg arbejder som CI Specialist og har til daglig fokus på at facilitere og drive forbedringsprojekter i vores bagerier i Hatting, Holstebro og Hasselager. En stor del af mit arbejde handler om dataanalyser og om at omsætte data til brugbar information, som de forskellige afdelinger kan arbejde videre med.

Det, der gør mit arbejde meningsfuldt for mig, er, når jeg kan mærke, at det bliver værdsat ude i produktionen – og at det reelt gør en forskel. Det giver motivation at vide, at mit arbejde både kan skabe bedre effektivitet og være med til at mindske arbejdsbelastningen for mine kollegaer.

Jeg oplever, at arbejdskulturen bliver prioriteret højt. Man møder ind med tryghed og en følelse af at blive værdsat. Forandringskultur fylder meget, og samarbejdet på tværs fungerer rigtig godt – der er altid nogen, der er klar til at hjælpe.

Jeg startede i Lantmännen Unibake som ingeniørpraktikant og senere studiemedhjælper, og i dag er jeg fastansat. Jeg kom med en stærk teoretisk ballast, men mindre praktisk erfaring, og her har jeg virkelig lært, hvordan virkeligheden ser ud i praksis. Især har jeg udviklet mig i arbejdet med mennesker og i at forstå, hvordan tingene hænger sammen på tværs.

Overvejer du at søge job hos os, vil jeg sige: Gør det, hvis du kan lide at tage ansvar, arbejde sammen med andre og gøre en reel forskel i hverdagen.

Mit yndlingsbrød? 
En Hatting surdejsbolle. Den er også virkelig god som italiensk sandwich.