Smukfest er meget mere end musik for os
Smukfest 2026 er veloverstået, og endnu en gang kan vi i Lantmännen Unibake Danmark se tilbage på en uge fyldt med friskbagt morgenbrød, gode kundemøder, stærke samarbejder og masser af festivalstemning i Café Hatting på Skovlunden.
Vores engagement på Smukfest går dog langt længere tilbage. I 2011 var vi for første gang til stede med Hatting Madkassen på Kærligheden, og siden har vores tilstedeværelse udviklet sig. Siden 2019 har Café Hatting på Skovlunden været vores faste samlingspunkt under festivalen.
For os handler Smukfest dog om langt mere end at servere morgenbrød. Festivalen giver os en helt særlig mulighed for at møde kunder og forbrugere, styrke relationer, få værdifuld feedback og opleve vores produkter i virkeligheden.
68.000 rundstykker fra eget bageri
Café Hatting er først og fremmest et sted, hvor campinggæsterne på Skovlunden kan få friskbagt morgenbrød. Og under årets festival blev der igen langet store mængder brød over disken.
68.000 lune rundstykker blev det til. Hele 45.000 af dem var Hatting Surdejsboller, som blev lanceret sidste efterår, og som under årets Smukfest fik rigtig flotte tilbagemeldinger fra både gæster og kunder.
En unik mulighed for at møde vores kunder
Men Café Hatting handler om meget mere end salg af morgenbrød. Smukfest giver os en helt særlig mulighed for at invitere vores kunder indenfor i en anderledes ramme og komme tættere på deres hverdag.
I år havde vi omkring 180 foodservice- og retail-kunder på besøg til VIP-arrangementer i Café Hatting. Her kunne de blandt andet smage kommende nyheder, opleve vores produkter i praksis og give os feedback.
Det giver os værdifuld indsigt i, hvad vores kunder efterspørger, og hvordan vores produkter fungerer, når tempoet er højt, flowet skal fungere, og gæsteoplevelsen skal være i top.
Samtidig bruger vi Café Hatting som et sted, hvor vi kan vise, hvordan vores produkter kan anvendes på nye måder. Gennem menukortet og de forskellige serveringer får kunderne inspiration og konkrete idéer, som de kan tage med tilbage til deres egne køkkener.
"I Café Hatting får vi mulighed for at stå skulder ved skulder med vores kunder, lytte til deres feedback og opleve vores produkter i den virkelighed, de bruges i hver dag. Den indsigt er uvurderlig og gør os i stand til at udvikle endnu bedre løsninger sammen med kunderne," fortæller vores Sales Director Kenneth Sørensen.
Hatting tættere på festivalgæsterne
I år udvidede vi samtidig vores tilstedeværelse på Smukfest med en ny café-lounge i Sherwood i samarbejde med Peter Larsen Kaffe og Woodys. Her kunne festivalgæsterne slå sig ned med en kop kaffe og en Hatting Surdejsbolle-BMO i hyggelige omgivelser midt i bøgeskoven.
Lounge-samarbejdet gav os mulighed for at bringe vores Hatting brand endnu tættere på festivalens mange tusinde gæster og sætte ekstra fokus på vores nye surdejsprodukter.
Et stort fælles projekt
Café Hatting kan kun lade sig gøre, fordi mange mennesker løfter i fællesskab.
Mere end 75 kollegaer fra forskellige dele af organisationen arbejdede under festivalen side om side i caféen. Samtidig hjalp omkring 150 frivillige fra lokale foreninger med driften og tjente penge til deres foreninger.
Det gør Smukfest til et projekt, der involverer langt flere end dem, man møder bag disken i Café Hatting.
For os er det netop dét, der gør Smukfest til noget særligt: Muligheden for at møde vores kunder og forbrugere, lære af dem, skabe stærke relationer og bringe vores produkter helt tæt på mennesker.
Og efter endnu en uge i bøgeskoven kan vi konstatere, at engagementet er lige så levende som nogensinde.