Lantmännen er et landbrugskooperativ og Nordeuropas førende indenfor landbrug, maskiner, bioenergi og fødevarer.
Fuldkorn
Hos Lantmännen Unibake Denmark arbejder vi målrettet for at øge mængden af fuldkorn i vores brød. Fuldkorn er en naturlig del af en sund og næringsrig kost, og en vigtig kilde til fibre, vitaminer og mineraler. Derfor har vi sat en tydelig ambition.
I 2030 er ambitionen, at…
- alle vores hvedebrødsprodukter som minimum vil indeholde 6 % fuldkorn
- vi løbende udvikler nye brød med endnu højere indhold af fuldkorn.
Fuldkorn spiller en central rolle i folkesundheden, alligevel følger kun 1 ud af 4 danskere (ca. 24 pct.) De officielle Kostråd, der anbefaler, at man spiser 90 g fuldkorn om dagen og gerne mere (Kilde: DTU Fødevareinstituttet). Derfor ser vi det som vores ansvar at gøre det nemt at vælge brød, der bidrager positivt til hverdagen.
Med fuldkorn indbygget direkte i vores opskrifter kan vi endda være med til at løfte indtaget hos dem, der normalt ikke tænker over det, fordi fuldkorn ofte er ”skjult” i brødet – men stadig gør en reel forskel.
Hvad er fuldkorn?
Når korn bliver malet til mel, kan det enten forblive fuldkornsmel, hvor alle dele af kornet bliver brugt - altså både klid, kim og frøhvide - eller blive raffineret, hvor klid og kim fjernes.
I fuldkorn findes blandt andet B-vitaminer som thiamin, riboflavin og niacin samt mineraler som jern og zink. Fuldkorn indeholder også kulhydrater og protein. Hvis man vil spise varieret og planterigt, kan kornprodukter være en vigtig kilde til energi og protein i kosten.
Vi er en del af Fuldkornspartnerskabet
Fuldkornspartnerskabet er et offentligt-privat partnerskab mellem Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og en række fødevarevirksomheder, detailhandelskæder og brancheforeninger.
Sammen arbejder vi på at forbedre folkesundheden ved at få danskerne til at spise mere fuldkorn. Fuldkornspartnerskabets mission er at øge tilgængeligheden af fuldkornsprodukter og udbrede kendskabet til fuldkorns gavnlige virkning.
Korn & Klima
Når du vælger brød med fuldkorn, vælger du ikke kun brød, der bidrager til en sundere kost, du vælger også en fødevare med et lavt klimaaftryk* (Kilde: CONCITO (2024): Den store klimadatabase, version 1,2.)
Korn og andre plantebaserede fødevarer er generelt langt mindre ressourcekrævende* at producere end animalske produkter som kød, mejeriprodukter og æg. Fuldkorn udmærker sig desuden ved at udnytte hele kernen i stedet for kun dele af den, som det sker ved raffineret mel.
Se vores fuldkornsprodukter hos Schuldstad Bakery Solutions og Hatting.